VIL DU GERNE LEVE ELLER DØ?

august 22, 15 

Sikke et spørgsmål tænker du nok? Da jeg havde min spiseforstyrrelse tilbage i 2013 blev jeg spurgt sådan af min psykolog?

Jeg svaret det ved jeg ikke hvorfor? Ser du, du ved at slå dig selv i ihjel? Kroppen ødelæggesom af det du gør? Tænk over det livet? Eller døden? Forstille alt ned i detaljer med begavelsen og hvem der kommer og hvad folk vil fortælle om dig. Skriv det ned. Vil folk være glad mund dog? Så kom jeg indtil dig senere. Jeg lå på psyk til behandling.

Så gik jeg i gang med opgaven: Patrick ville blive ked af det min kæreste, min forældre, søster, bedsteforældre, hele min familie. Mine veninder og min venner. Jeg havde svært ved at forstille mig kirken fuld af blomster, med grædende mennesker pga. MIG. Det gav et stik i hjertet af regnen på at omkring 150 mennesker ville jeg såre. Det som gjorde mest ondt var tanken om at min mor både havde mistet en mor og en datter til selvmord. Det var sku ikke i orden. Jeg kunne ikke bare flygte fra problemer, jeg husker hvor vred og ked af det både min mor, onkel, moster og morfar var på min mormor, selv 30 år efter.

Jeg måtte tage kampen op i mod mig selv. Jeg ville vinde over min egen hjerne. Så da psykolog kom tilbage sagde jeg at jeg ville leve så højt jeg kunne næsten uden at råbe. Der begyndte min behandling for alvor at gå i gang.

Jeg skulle noter alt ned som gjorde mig utilpas. Jeg skulle skrive det ned i en bog jeg fik. Da jeg så kunne begynde at se et mønster når jeg havde skrevet det ned i et stykke tid.

Der kunne stå konflikter, angst for at fejle, knive, angst for at være forkert, angst for at gøre andre fortræd m.m. Jeg skrev de ting ned i en uge alt som kom frem i forbindelse med mad.

Derfra skulle jeg begynder at samle brikkerne som et puslespil. Hvorfor var jeg bange for ditten og datten. Og jeg indså at jeg som barn og teenagere havde heft flere ubehagelige oplevelser.